Arnold Schönberg

Schönberg gennemgår i sit kompositionsliv markante stilskift fra senromantik (ca. 1897-1907) over ekspressionisme (ca. 1908-1923) til dodekafonisk satsteknik (1923 ff). Denne udvikling indebærer bl.a. en frigørelse fra tonaliteten og dens elementer samt fra motivisk arbejde i klassisk stil. Schönberg har bl.a. skrevet teoribøgerne “Harmonielehre” (1911) og “Heart and brain in music” (1946). Blandt hans hovedværker kan nævnes: “Verklärte Nacht”, op. 4 (1899) “Fünf Orchesterstücke”, op. 16 (1909) og violinkoncerten, op. 36 (1936).

kritik

Hvorfor forstår folk ikke Stockhausen?

© Hanne Budtz-Jørgensen
29. August 2024 – Niels Rosing-Schow har i den umiddelbart vildt ucharmerende genre »kunstnerisk udviklingsvirksomhed« skrevet en bog, der ikke bare retfærdiggør genren, men også giver håb for den ny kompositionsmusiks fremtid.
Af
  • Sune Anderberg
essay

Tidens lys

© Lars Skaaning
12. July 2022 – Per Nørgård har altid haft et lykkeligt forhold til tidens dimension. Mens mange mennesker mener, tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre de bliver, har han det selv lige omvendt. Nu fylder komponisten 90 år.  
Af
  • Jørgen I. Jensen
kritik

Fremtiden retur

7. August 2017 – Tobias Linnemann Ewé anmelder Robert Barrys bog 'The Music of the Future'.
Af
  • Tobias Linnemann Ewé
kritik

Pierrot lige i synet

20. December 2012 – Jexper Holmen anmelder: SCENATETs Pierrot Lunaire foldede Schönbergs 100 år gamle sangcyklus ud som et konsekvent stykke musikteater i LitteraturHaus i november.
Af
  • Jexper Holmen