© Jeppe Gudmundsen-Holmgreen

Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Pelle Gudmundsen-Holmgreen - En musikalsk tingfinder 

af Anders Beyer

Pelle Gudmundsen-Holmgreen er født i 1932 og han debuterede i midten af 1950’erne. I begyndelsen af 1960’erne stødte komponisten på Samuel Becketts forfatterskab, som blev en afgørende, livslang inspirationskilde. Bag tonerne gemmer der sig et sort livssyn, som farver musikken, der kan blive absurd indtil det uudholdelige. Gudmundsen-Holmgreens musik omfavner derfor ikke lytteren. Til gengæld er den god til at sætte spørgsmålstegn ved indlærte vaner, fordomme og forventninger. 

Gudmundsen-Holmgreen lod sig tidligt inspirere af amerikansk billedkunst, pop-art, Cage-lyden og Varèses musik - musikkens lyd er for komponisten ikke kun begrænset til tonernes verden. Robert Rauchenberg skabte med sine opsatser af ‘fundne ting’ æstetiske objekter ‘i anden omgang’ og var dermed et oplagt orienteringspunkt for Gudmundsen-Holmgreen, der også samler ting sammen, som man ikke umiddelbart tror kan forenes på et sted. Takket være hans særlige mentalitet kan det lade sig gøre og ikke kun som provokation, men som fuldgyldigt æstetisk objekt. Og ved at gentage musikalske vendinger, kan komponisten opnå en tomhed, en bogstavelig talt absurd effekt. Situationen bliver umulig. Pelle Gudmundsen-Holmgreen kan godt lide at arbejde med umulige situationer og tilsyneladende umulige musikalske forløb og umiddelbart sære instrumentkombinationer. […] Humoren er ikke til at komme uden om. Lige som Gøg og Gokke bruger Gudmudsen-Holmgreen en række tricks, men samtidig ligger der æstetiske principper bag hans handlemåde. Humoren opstår som en følgevirkning af den abstrakte behandling af forskelligartede elementer. […] 

Mange af melodierne og klange i Gudmundsens-Holmgreens værker er enkle, de udgør næsten et anonymt allemands-stof, uden nogen form for villet ciselering eller ornamentik. Musikken fører ingen steder hen, den er snarere en væren i bestemte mønstre.  

Paradoksalt nok opstår der ud af cirkelbevægelser, sortsyn og stædig vilje til ikke at ville noget, en stille, befriende situation, der ligner det, mange omtaler som livsglæde.

kritik

Det store kræmmermarked

MGK-komponisten Pelle Nyhuus. © Alexander Banck-Petersen
17. June 2023 – Idealismen fra den første udgave for ti år siden var svær at få øje på til årets Klang, der mere lignede et kræmmermarked for ny musik end den radikale festival, man engang ville være. Heldigvis står nye kræfter på spring.
Af
  • Sune Anderberg
essay

Goldbergvariationer i morgenkåber

© Fred Plaut, via Sony Music Entertainment
5. January 2023 – Vi bliver nok aldrig færdige med Bachs berømte klavermusik til greven, der ikke kunne sove. Men kan musikkens tonepoesi forvandles til musikalsk ordpoesi? Ja, mon ikke! Vildt er digteren Ursula Andkjær Olsens livtag med Goldberg.
Af
  • Jørn Erslev Andersen
interview

I Jens Rossels ører bliver talmusik til kosmisk poesi

Jens Rossel. © Klaus Kehlet
22. November 2022 – 60’er-modernismen er ikke tør – musikken har spjæt og krop, selvom man hverken kan synge eller danse til den, mener Jens Rossel. Efter mange år som koncertarrangør skal han nu færdiggøre sin bog om manden, som vakte hans interesse for musikkens skæve matematik. 
Af
  • Jakob Gustav Winckler
kritik

Ind og ud af det 21. århundrede

© PR
27. September 2022 – Allerede på bogens første side mødes læseren med Andrew Mellors redegørelse for et møjsommeligt besøg i de uigennemtrængelige, finske skove. »The Northern Silence« er ikke uden problemer, men kan bidrage til at holde den vigtige samtale om nordisk musik og kultur i det 21. århundrede gående.
Af
  • Henrik Marstal
kommentar

Linien II’s lydeksperimenter er musik

Richard Winther: »Rytmer« (1948). Privateje. Foto: Ole Akhøj.
17. September 2022 – Hvordan forstår vi 1950’erne i dansk musik? Skal historien om den tid skrives anderledes? En kommentar til udgivelsen »Linien II 1948-49« fra Institut for Dansk Lydarkæologi.
Af
  • Michael Fjeldsøe

Skrevet af

Debat

Af
Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Hans Sydow, Morten Skovgaard Danielsen