Simon Steen-Andersen portræt

Simon Steen-Andersen

Når Simon Steen-Andersen i værket “Nothing Integrated” inddrager billedet som parameter på linie med de andre mere traditionelle musikalske parametre, er det en evolutionær udvidelse af den abstrakte musiceren – en tagen musikken endnu et niveau længere ud – snarere end det er en revolutionær starten forfra. Steen-Andersen har en formiddabel evne til absorbere allerede eksisterende æstetikker – gøre dem ægte personlige – og derfra bringe musikken en tand længere ud og op. Man har sjældent fornemmelsen af at høre en musik fra en anden Verden, snarere en person fra en anden verdens videreudvikling af denne verdens musik …

I en række værker nedbryder Steen-Andersen afstanden mellem instrument og lytter gennem ekstrem forstærkning. Et komplet standardiseret element på den moderne musikscene bliver tematiseret og bragt skridtet videre: Via mikrofon og (ekstrem) forstærkning bringes lytteren næsten ind i instrumentet – og oplever en ny klangverden udfoldet. I Rerendered for flygel, to assistenter og live-video projiceres billedet fra et primitivt overvågningskamera op på storskærm, så publikum på én gang oplever den samme situation som en relativt konventionel musikere-spiller-på-instrument-scene og via kameraet: som fluen på væggen under en avanceret medicinsk operation … på flyglet. De to assistenters stringente og nøje koreograferede bevægelser giver mindelser om kirurgens arbejde.

De stringente lyde og koreografiske bevægelser er lige vigtige i Steen-Andersens musik. Musikken handler om gestik, bevægelser og energi, og i værkrækken Next to Beside Besides tager han den radikale konsekvens af dette. Serien består af en række koreografiske oversættelser af det oprindelige værk Beside Besides (for cello). Oversættelsen handler ikke om de resulterende tonehøjder, som en konventionel instrumentation ville gøre det, men derimod om musikerens bevægelser i forhold til instrumentets ideomatik, og værket består således i »en koreografi for musiker og instrument – med lyd til følge«.

reportage

Bølgen over Huddersfield

5. December 2011 – Englands største festival for ny kunstmusik løb af stablen fra den 16. til den 25. november. Den er en øvelse i den svære kunst at tiltrække fulde sale og samtidig præsentere udfordrende og til tider utilgængelig ny kompositionsmusik.
Af
  • Eva Frost
reportage

Heldigvis er der altid noget, jeg ikke forstår

2. November 2011 – Wundergrund 2011 · Wundergrund er også en undregrund, for her præsenteres komponister, der bruger deres basale undren til at skabe både legende og filosofiske undersøgelser. Rasmus Steffensen rapporterer.
Af
  • Rasmus Steffensen
reportage

Forhandlinger og folkeånd

21. September 2011 – Folkemusik og Berio gik hånd i hånd på dette års Ultima-program, der også bød på lydkunst, akrobatik, støj og behersket balkanfest. Den ultimative musikalske oplevelse udeblev – til gengæld havde man følelsen af, at man hele tiden gik glip af noget, hvilket måske er kendetegnet for en vellykket festival?
Af
  • Sandra Boss
reportage

En Ny samtidsmusik?

10. June 2011 – Athelas New Music Festival: Etablerede Outsidere, Hvornår begynder tiden? & Fra Anderledes til Anderledes.
Af
  • Rasmus Holmboe
kritik

Looking into the Pulsar Sun

25. May 2011 – På Pulsar fik man som altid årets store chance for at finde ud af, hvad den unge generation af komponister beskæftiger sig med. Langt det meste af musikken var god og interessant og blev både spillet og præsenteret, så den kom til sin ret.
Af
  • Jexper Holmen
reportage

Berørt

17. May 2011 – Efter en ekstrem vellykket festival sidste år var mine forventninger til årets SPOR festival store, og de blev til fulde indfriet. På trods af, at jeg synes overskriften ”Touch me!” er lidt tam og kropstemaet noget fortærsket, hvis man ser på samtidskunstfeltet som hele, så lader det til, at temaet har været godt at tænke med for kuratorerne, for også dette års festival var fuld af stærke, vedkommende lydoplevelser.
Af
  • Anette Vandsø