Selv om nodesystemet naturligvis også er grafisk, dækker betegnelsen 'grafisk notation' over brugen af visuelle notationer, der repræsenterer kompositionen på anden vis, ofte gennem en kombination af former og farver. Grafiske notationer ligger i et spektrum, som bevæger sig fra alternative typer nodesystemer med relativt faste instruktioner til helt åben grafik, hvor musikerne har den fulde frihed til at fortolke det, de ser. (Der er altså ikke tale om rene lyttepartiturer, men om opførelsespartiturer).

Begrebet har et vist sammenfald med stilpluralisme, og som dét, beskriver det snarere en konceptuel indgangsvinkel end en veldefineret stil eller holdning. Med begrebets basis i betydningen "udvælgende" beskriver det en tendens til at blande elementer som ikke normalt optræder sammen, f.eks. både historiske og moderne, både tonale og atonale, både fra klassisk musik og populærmusik etc. Begrebet benyttes også i negativ betydning om kunstnere som menes at savne personligt særpræg eller originalitet.