My name is Mads Emil Dreyer – would you like to see my playlist?
»Music to me is – having spent a lot of time listening, composing, and thinking about it – still, essentially, a mystery.«
»Music to me is – having spent a lot of time listening, composing, and thinking about it – still, essentially, a mystery.«
»Music to me is… my work. I've landed in the best job in the world, where a core task is to discover new music, to learn its internal logic and aesthetics, who created it, and why. I'm a music researcher and have just returned from the island of Java in Indonesia with my research partner and husband Nils, where we've been visiting experimental musicians in Yogyakarta – artists we've now followed for seven years.
One recurring theme is the trance/horse dance jathilan (or jaranan), which several of the artists have introduced us to. Jathilan is on one hand an old Javanese ritual, and on the other hand a contemporary (village) culture in full development. There is no single historically 'correct' jathilan. It's a practice that follows an old spiritual ritual, but is also open to current Indonesian influences.
The playlist consists of three tracks by Senyawa, Gabber Modus Operandi, and Raja Kirik, all of whom have incorporated the ritual into their music. The fourth track was supposed to be a 'traditional' jathilan, but as far as I know, no such recording exists on Spotify. Instead, I found a related jaranan piece that includes a dangdut song – an ultra-popular genre that is often performed as part of a jathilan event. The final track is one of the most popular dangdut songs at the moment.«
Sanne Krogh Groth is Associate Professor of Musicology at Lund University, Sweden, where she conducts research on electronic music and sound art, currently with a focus on Indonesia. Sanne was editor-in-chief of Seismograf from 2011–2019. In 2015, she established Seismograf Peer, which she is still the managing editor of.
»For me, music is work and a way to escape it. Music is the fanciest way of communication and therefore the most delicious food for analysis. It is what prolongs your feeling for longer than you can physically hold. Music is something after which you say: 'I’m glad you didn’t use words'. After all, it’s something that makes your commute or chores shorter, and this time-controlling function is the very first and foremost mystery I love about it.«
Liza Sirenko is a music theorist and music critic from Kharkiv, Ukraine. She is a co-founder and board member of the Ukrainian media about classical music The Claquers. She is a former Fulbright Visiting Scholar at the Graduate Center, CUNY (New York, USA), and a graduate of National Music Academy of Ukraine (Kyiv, Ukraine). Her current interests include processes in the classical music industry, contemporary opera in Ukraine, and a role of postcolonial moves in these. Liza is a former PR Director of the Kyiv Symphony Orchestra, currently working as a Program Officer at the Goethe-Institut Ukraine.
»Musik for mig er det, der gør verden større. Det, der rummer utallige realiteter, skønheder og modsigelser. Noget, der foregår over tid, men som er tidløst.«
Xavier Bonfill er catalansk komponist, performer og tværdisciplinær kunstner bosat i København. Hans værker spænder fra traditionelle instrumenter til elektronik, video og digitale formater. Han arbejder i spændingsfeltet mellem dualiteter: det poetiske og det overfladiske, det ekstravagante og det intime, det excentriske og det naive. Hans musik er følelsesmæssigt intens, dybt resonant og fremadskuende. Han er stifter af ensemblet haknam og pladeselskabet Don’t Look Back Records.
»Musik for os er det umiddelbare. Der er noget dejligt over at dele det umiddelbare sammen med andre. Musik for os er universelt og uforklarlig. Musik er 'the healing force of the universe'. og den er good times. Den er klam storkapitalisme og antikapitalistisk hjemmegroet DIY. Den er fællesskab, fest og alle følelser. Musik for os er …«
Nausia er en københavnsk kvintet dannet i 2019, bestående af to saxofonister, guitar, bas og trommer. Bandet kombinerer elementer fra spirituel jazz, krautrock og minimalisme og skaber et unikt lydunivers præget af både tranceagtige passager og eksplosive udbrud. De debuterede med albummet Prince Kiosk i 2020, efterfulgt af Good Intentions i 2021. I marts 2025 udgav de deres tredje album, Finding a Circle, som markerer kulminationen på fem års kreativ udvikling. Nausia er blevet nomineret til DMA Jazz som 'Årets Nye Navn'.
»Musik for mig er et afbræk fra en mere og mere vild verden, der lige nu kører på hyperspeed. Den er, når jeg kører på landevejen i USA og hører countrystjernen Lucinda Williams ru og brugte stemme. Lige nu må den også gerne være en kommentar til den farlige situation, vi står i. Derfor Imagine. Men først og fremmest skal den vække genklang for de følelser, jeg selv har og den situation, som jeg står i lige nu.«
Matias Seidelin er sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på forsvarsmediet OLFI, USA-ekspert, tidligere USA-korrespondent for Jyllands-Posten og forfatter til bogen Game over there – hvad sker der hvis supermagten kollapser? om USA og Trump-land. Tidligere rockmusiker i flere bands.
»Musik er for mig livseliksir og en fundamental måde at udtrykke mig på.«
Den danske jazzsanger og sangskriver Mette Juul har igennem årene fundet sit sted mellem singer-songwriter-traditionen og jazzens univers, hvor historiefortællingen og det stemningsfulde lydbillede er i fokus. Hun er aktuel med albummet Thank You & Other Stories, der indeholder en række originale sange inspireret af verden omkring os i dag. Ligesom hendes forrige album CELESTE rummer albummet også nyfortolkninger af jazzklassikere og sange af sangskrivere som Bob Dylan og Joni Mitchell. For øjeblikket optræder hun med den svenske guitarist Andreas Hourdakis, hendes akkompagnatør igennem mange år Heine Hansen på klaver og bassisten Mikkel Riber.
»Musik er for mig den korteste afstand mellem mennesker, lige efter et smil. Som musiker i et stort symfoniorkester med mange nationaliteter, skiftende dirigenter osv. er musikken det sprog, hvor vi kan mødes i dyb forståelse, selvom forudsætningerne udadtil – sprogligt, generationsmæssigt, politisk – kan synes svære. Musik er også en stor transformerende, manipulerende og forstærkende kraft på stemninger og følelser, og tit har jeg faktisk brug for at sætte musikken på pause i privaten. Jeg bruger gerne musik aktivt til at komme helt ned eller tilsvarende op i gear, men jeg undgår musik som konstant lydkulisse, da det kræver for meget af min opmærksomhed.«
Anna Juuliska Nykvist er fløjtenist i DR symfoniorkesteret, tidligere fløjtenist i Copenhagen Phil. Født og opvokset i Finland, studeret på Sibelius Akademiet i Helsingfors og på DKDM i København.
»Mit forhold til musik er dybt passioneret. Ud over at spille og arbejde med mange genrer skriver jeg også om musik – for tiden mest i Gaffa og på min egen blog på www.vaering.com. Jeg anmelder især koncerter, fordi jeg elsker at gå til koncerter og mærke både musikken og dem, der spiller den. Jeg har også en podcast, Værings Musiklytteri, hvor jeg med skiftende musik-nørdede gæster dykker ned i forskellige temaer.
Jeg plejer at sige, at jeg lytter til alt fra post-punk til country. Én rød tråd er dog nogenlunde konstant, nemlig at jeg er mest optaget af de mere håndspillede genrer. Der er undtagelser fra den regel, men som regel gider jeg ikke rigtig musik, der – som jeg kalder det – er undfanget i en petriskål. Det organiske, det taktile, betyder meget for min oplevelse af musik. Jeg vil have levende mennesker, der river i nogle strenge, slår på noget skind og fortæller mig en historie der ligger dem på sinde. Jeg tager også gerne mine vokaler rørende, inderlige eller ligefrem uregerlige, og så vil jeg gerne have tekster med både vid og bid. Hver gang jeg har sat mig ned for at lave denne liste, er jeg gået i stå, fordi det blev for stort at udvælge fem sange til verden. Nu har jeg bestemt mig for at lægge til føje lige nu til opgaveformuleringen. Her er således fem sange/kunstnere, som jeg har lyttet til i netop denne uge – dvs. sange, der er udkommet inden for de seneste to-tre uger, altså mellem 17. januar og 7. februar 2025. Havde I fanget mig i næste uge, havde det været noget andet.«
Trinelise Væring (1965) er en dansk singer-songwriter, tekstforfatter, guitarist og bandleder. Væring debuterede på den skandinaviske jazzscene i 1992. I løbet af sin karriere har hun udforsket flere genrer gennem samarbejder, bl.a. med det norske ensemble Barokksolisterne, som bandleder for indie-jazzbandet Offpiste Gurus og senest for folk/roots-fusionsbandet Tone of Voice Orchestra. På album og turnéer har hun spillet med navne som Alex Riel, Carsten Dahl og Bobo Stenson. I januar udgav Væring sit ottende soloalbum med titlen A Songwriter’s Odyssey.
»Jeg kan ikke undvære at lytte til musik, og jeg kan ikke undvære at spille musik. Jeg hører aldrig musik, mens jeg laver noget andet. Eneste undtagelse er, når jeg kører bil. Der hører jeg til gengæld mest musik, der aldrig ville være genstand for mit arbejde som klassisk anmelder. Jeg har spillet tværfløjte, siden jeg var teenager. Efter jeg for nogle år siden opdagede, hvor fedt det er at spille på traversfløjter, som de så ud i 1700-tallet, gør jeg i øjeblikket kun det.«
Thomas Michelsen har anmeldt klassisk musik ved danske dagblade i tre årtier. Først ved Information, derefter på Politiken, hvor han er musikredaktør. Han er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og filosofihistorie, har arbejdet som redaktør på Carl Nielsen Udgaven og udgav i 2022 den første biografi om komponisten Vagn Holmboe, Det dybe og det rene, på forlaget Multivers.
»How comforting, after so much menial self-investigation, to finally be told exactly what it is that you need. The delirious British post-punk outfit The Fall, in their song on the very subject, will have you convinced it’s a bit of Iggy Stooge, a reduced smoking habit, sex without having it, slippery shoes for your horrible feet; to that solid list, I’ll append an injunction to hear out a few minutes of other music, specifically chosen to corrupt your personal spacetime. And sure, drink water, wash your face, go outside – like that’s doing anything.«
Jennifer Gersten is a violinist and writer from New York City. Her feature reporting, essays, and music criticism appear in The New York Times, The New Yorker, Bloomberg, Rolling Stone and Seismograf, among other publications. A former tenured tutti violinist with Helsingborg Symfoniorkester (Sweden), Jennifer pursues solo and collaborative projects in new and improvised music in the US and Scandinavia, some of which earned her an honorable mention for Darmstadt Ferienkurse’s 2023 Kranichsteiner Musikpreis.