It is impressed in the body

(11/12/21) After a long hiatus due to the covid-19 pandemic, Berlin Atonal has opened the gates of Kraftwerk to the public for the first time. As limitations to collective events endure, the new project Metabolic Rift includes, in addition to the live performances, an exhibition aiming to elicit individual experience with intense stimuli. The exposition presents a convincing curatorial approach to sound, exalting its sensorial qualities and proposing an inspiring model to work with the aural and its (im-)materiality in the context of art exhibitions.

Af

Giada Dalla Bontà

kritik

Det er printet ind i kroppen

(11/12/21) Efter en lang pause har festivalen Berlin Atonal for første gang åbnet Kraftwerks porte for offentligheden. Begrænsningerne for kollektive begivenheder består, så det nye projekt Metabolic Rift omfatter bl.a. en udstilling, der har til formål at fremkalde individuelle oplevelser med intense stimuli. Udstillingen præsenterer en overbevisende kuratorisk tilgang til lyd, der ophøjer dens sanselige kvaliteter og foreslår en inspirerende model til at arbejde med det lydlige og dets (im)materialitet i forbindelse med kunstudstillinger.

Af

Giada Dalla Bontà

kritik

Ikke helt så sort-hvidt

Marcella Lucatelli: »This Music Is an Embarrassment to Humanity«. © Martin Høyer

(8/11/21) Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup.

Af

Sune Anderberg

kritik

Herskab og tjenestefolk

Xenia Xamanek og Varnrable på performancefestivalen Antechamber på Ledreborg Slot. © Brian Kure

(5/10/21) Danmarks nye performancefestival Antechamber kom eminent fra start med tyrepisk og royale transformationer – fint skal det være, når man lejer sig ind på Ledreborg Slot.

Af

Rasmus Weirup

kritik

Dig og mig og vi to

Det østafrikanske kollektiv Nyege Nyege på Gong Tomorrow. © René Passet

(22/9/21) Sammen hørte vi kaotisk Bananskole, syret kenyansk undergrund og var empatiske i et vandtårn. Vi lyttede, og vi så andre mennesker lytte. Festivalen Gong Tomorrow gjorde individualister til kollektivister – åh ja, egne trancer er so last year.

Af

Rasmus Weirup

kritik

Sceneflugten over voldgravene

Christian Winther Christensen: »Eating a Man«. © Gorm Branderup

(20/9/21) »Eating a Man« og »The Ø Propaganda Cinema« var crazy. Spor Festival 2021 bød ikke på gusten tapas, men gik til hovedretten: Performertrangen vælter ud af de værker, der bliver skrevet i dag, musikerne nægter at lade sig reducere til formidlere, og komponisterne vil være med der, hvor det sker.

Af

Jakob Gustav Winckler