En dag vil der gro græs hen over hele verden

(13/2/23) På 31. Ultima Festival i Oslo blev man som tilhører både inviteret og angrebet af lyd på alle tænkelige måder og faconer. Taktilt tæt på huden og helt ude fra – fra det ydre rum. Lige i masken og næsten uhørligt. Det var melankolsk. Det var helende.

Af

Andreo Michaelo Mielczarek

kritik

Afsøgninger, muligheder, forløsninger

(17/12/22) Det var ikke Philip Glass og Arvo Pärt, som strålede mest på den københavnske Organ Sound Art Festival – det gjorde en åndemaner på selvbyggerorgel med lyde, man aldrig har hørt før.

Af

Henrik Marstal

kritik

Guldfugle og sanselige snegle i Ribe

(26/11/22) I fire dage var Ribe en forunderlig jungle af sprød lyd fra nær og fjern. Og selvfølgelig var det på Rued Langgaard-festivalen, man kunne høre en himmeltyr spille basun.

Af

Andreo Michaelo Mielczarek

kritik

Er der overhovedet poesi i PowerPoint?

(23/11/22) Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist.

Af

Rasmus Weirup

kritik

Med ørene ude i Nordens største vejkryds

(4/11/22) Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang?

Af

Jakob Gustav Winckler

kritik

Tynget af verdens vægt

(30/10/22) Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«.

Af

Henrik Marstal