Nogle komponister og lydkunstnere har musikalske visioner, der kræver at de skaber nye instrumenter, som kan opfylde de klanglige behov. Andre skaber et instrument og udvikler dernæst en musik skabt til det. De nye instrumenter kan enten være skabt fra bunden, såsom thereminen eller Luigi Russolos 'intonarumori'. Andre er væsentlige modifikationer af eksisterende instrumenter, såsom det præparerede klaver eller el-guitaren.

Støjmusik er musik, der benytter støj som en central del af det musikalske udtryk. Støj forstås her som lyde, der hverken har tonehøjder eller rytmefunktion. Den arketypiske støj er den hvide støj, den susen, der fremkommer, når alle frekvenser klinger samtidigt. Støj er i udgangspunktet et ekspressivt virkemiddel, forbundet med kaos og aggression, men støj kan også afstedkomme helt andre udtryk. Det afhænger af den musikalske sammenhæng, den indgår i. Støj har især været et virkemiddel i musikken i de sidste 100 år (siden Luigi Russolos støjmaskiner, intonarumori).