Mauricio Kagel

Kagel var fra 1957 bosat i Tyskland, han besøgte Darmstadt i 1958 (samme år som Cage) og blev hurtigt en af serialismens betydeligste teoretikere, men tillige en af den serielle absolutismes skarpeste kritikere.

Kagel ønskede at udsætte hele det musikkulturelle maskineri for kreativ analyse. Ved klinisk at isolere dets del-elementer, forstørre dem op og indsætte dem i nye, ofte absurde sammenhænge, ved at behandle de kropsligt-musikalske aktiviteter som om de selv var musik, ved at kommentere og udstille dem, rettedes hans kritik direkte mod musiklivets konventioner. I mediesamfundet risikerer (musik)kulturens kommunikationsformer at stivne, at blive en vanemæssig udveksling af tomme symboler, og Kagels kritik angriber de dogmer og tankevaner som styrer bevidstheden og musikkens sociale processer. Det er selve den nutidige musikkulturs selvkørende mekanik der er hans livsværks kritiske hovedtema. Men hans teknik er et paradoksalt møde mellem seriel disciplin og Cage'sk tilfældighed.

Det groteske, modsigelserne, portrættet af en splittet verden, balancen mellem resignation, ironi og utopi, kritikken af musikkulturens konforme institutioner og ikke mindst forløsningen i humor, kendetegner hele hans produktion.

Begreb

Serialisme

Schönberg beskrev sin tolvtoneteknik som en "metode", og serialismen er en direkte videreudvikling af denne metode. Men hvor metoden hos Schönberg fokuserede på toner, fokuserer serialismen mere generelt på ansamlinger af (ofte også tolv) "værdier" - tonelængder, fikserede registre, dynamik, klang etc. (teoretisk ofte refereret til som "parametre"). Strategien er i princippet den samme som for tolvtonemetoden: en særlig kombinatorik der varierer de forskellige elementers indbyrdes rækkefølge eller placering efter strenge, rent teknisk-talbaserede regler.

Af
28. Juni 2012
Begreb

Pluralisme

I almen forstand forbindes ordet enten med en social situation, hvor etnisk, religiøst eller kulturelt adskilte grupperinger interagerer samtidigt; eller den situation at flere forskellige vinkler eller metoder tages i brug for at håndtere et emne eller fænomen. I musikken ses ordet oftest brugt når flere forskellige stiltræk eller stilarter optræder i samme værk (eller hos samme komponist (stilpluralisme). Begrebet har nære forbindelser til begrebet postmodernisme og såkaldt "musik på musik" (musik som i større eller mindre grad genkomponerer eksisterende musik).

Af
28. Juni 2012
reportage

En Ny samtidsmusik?

10. Juni 2011 – Athelas New Music Festival: Etablerede Outsidere, Hvornår begynder tiden? & Fra Anderledes til Anderledes.
Af
  • Rasmus Holmboe
reportage

Hatten af for Goebbels

1. Juni 2011 – Danmark har brug for en internationalt orienteret festival for ny musik med dybe rødder i historien, og Athelas har givet os den.
Af
  • Michael Fjeldsøe